FORSTÆRKER II

Hvor jeg dog elsker disse skøre englændere, skotter og walisere der sætter en ære i at gøre tingene ordentligt og benytte løsninger, der mildt sagt ikke altid følger gældende moder og stadig producerer hi-Fi der lydmæssigt befinder sig oppe på den allerøverste hylde. Navne som Rega, Linn, Naim, Quad, Sugden, Systemdek samt mange mange flere oser langt væk af håndværkstraditioner, der bestemt ikke er fremherskende i den øvrige verden, bortset fra enkelte producenter rundt omkring.

Vi skal nu have fat i et lille walisisk firma, der i slutningen af firserne sendte en serie på 3 forstærkere på markedet: Obelisk 1-2-og 3. Det fysiske format med den smalle bredde(2o cm) lignede noget tidligt Naim og lyden var i samme klasse. Da jeg fik den i huset, var det kærlighed ved første blik. Blød, lækker lyd med masser af punch, nærvær og en tydelig fornemmelse af klasse.

Det er også kun englænderne der kan markedsføre sa lækker en  forstærker kun udstyret med 4 knapper, hvor on!off og tape kun har èen funktion, men de to resterende er multifunktionelle og har en funktion når begge er ude eller er trykkede ind og kun en trykket ind. cool eller for meget? Vælg selv! For mit vedkommende er det velkomment i en verden hvor mere og mere bliver standardiseret og ensrettet. Det kunne have været meget værre hvis Waliserne havde valgt et produktnavn der matchede verdens længste bynavn fra en lille walisisk ø " Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch ", men klogeligt valgte at kalde sit firma for ION og lidt senere NYTECH. Så læser jeg så lige i et gammelt opslag fra Politiken at i New Zealand findes et bynavn på 85 bogstaver og navnet skulle betyde " Høvdingen, der slugte et bjerg ". Ha! Jeg holder mig til det walisiske. Det er trods alt også der Tom Jones kommer fra.

Jeg har bemærket at mine gamle håndboldbekendte stadig har et yderst passioneret forhold til engelske fodboldklubber som Michael S. (Manchester United ), Tao (West Ham ) og Søren E. (Tottenham ).  Min passion hedder britisk hi-fi, og Ion Obelisk er en ypperlig repræsentant for dette.

Sæt Obelisken sammen med et sæt højttalere fra JPW, et sæt Snell KII eller Scan-Dyna A25. Jøsses!! 

2x30 watt, dejlig RIAA, 1x tape, aux & tuner, 1 sæt højttalere

Mål: hxbxd: 8x20x33 

3200,-

BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI  

Ind imellem kommer der et apparat i huset der virkelig skiller sig ud på den ene eller anden måde,og heldigvis næsten altid til den gode side. Thule IA50 fra 1995, danskproduceret, sort, uden RIAA, 2x50 watt. Det lyder jo ikke som noget der får de små hår til at rejse sig eller som nordmændene siger " få ståpels ". Meen! når man så tilføjer 1 balanceret indgang, aluminiumsfront, manglen på tonekontroller og fjernbetjening, 9 kg, kun 1 sæt højttalerterminaler, så bør opmærksomheden skærpes.  Det er der mere end al mulig grund til. IA50 er da den mest beskidte , modbydelige og ondskabsfulde moterf*****, jeg har haft i huset. Der er et overskud dynamik og pågåenhed som gør at jeg vil hævde at det er Anders Thules ( geniet ) mest vellykkede forstærker. Store ord, men det er jo også bare min ydmyge opfattelse. Jeg har et sæt tyske Heco B250/8, der er en fin højtaler fra starten af halvfjerdserne. De har altid været sådan lidt tamme i det, hvor lyden var lidt spærret inde og jeg var egentlig ved at opgive dem, men IA50 blev sat sammen mit die zähmen og jøsses!! der skete noget. Alt kom frem fra de bovlamme kasser og det lød fuldstændigt som jeg mente at Hecoèrne burde. Hvorfor det forholder sig sådan med Thuleforstærkeren, har jeg ikke teknisk indsigt til at forklare, men det kan så også være lige meget, når bare det lyder godt. Så det er bare at konstatere at IA50 er uhyre potent, dynamisk og meget meget vellydende og med hensyn til den manglende RIAA kan man jo købe en NAD PP i Hi-FiKlubben eller måske den fine Rega Phono som findes her på siden, så får man altså en forstærker der får det bedste ud af de fleste højttalere. 

Serielno. 9536100

Flot flot stand

3000,-

BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI

Når man er stor og tung, skal man holde sig til den lige vej og ikke som " Ever Given " berøre kanterne, så kan det som vi så i Suez-kanalen, gå helt galt. A-9911 er stor og tung, men holder sig til den lige vej, er klippestabil og lader sig ikke slå ud af kurs på grund af en smule vind eller uopmærksomhed. Nå, spøg til side. Når dette skrives hænger " Ever Given " stadig fast og de synes næppe at det er meget at grine af dernede i kanalen. A-9911 var Onkyo`s største integrerede forstærker i sluthalvfemserne og er som altid med Onkyo, bygget uhyre solidt og er også, som altid, meget meget vellydende.  

Der er jo selvfølgelig alt på en topmodel. inc. en rigtig fin RIAA (MM/MC) og 6 linieindgange, så slut bare Cassette-/ spolebåndoptager, MiniDisc, tuner o.sv. til.

Indgangsvælgeren er erstattet med en anden knap. det er selvfølgelig noget skidt, men det virker selvfølgelig og prisen er sat derefter. Alt kan findes, hvis man har tålmodighed og vedholdenhed. Ellers rigtig pæn.

Kopi af manual

2800,-

BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI

Form, farve og udtryk på hi-fi apparater skiftede i 1980 fra 70èrnes blanke skinnende forstærkere og receivere med blå og grønne skalaer til fascination af teknik, hvor omskiftere fik andre former og meget kom til at ligne udstyr, der ellers kun befandt sig i studier. Sådan går det jo, moden skifter og mange kunne bedre lide det, som mig,  som det var i gamle dage. 

Sony fulgte op på deres rigtig fine forstærkere fra halvfjerdserne med nye serier, hvoraf denne TA-F40 er et meget godt eksempel på, hvad der ventede os i 80èrne. Velkonstruerede og med fin kraft i maskinrummet med de 2x50 watt. CDén var jo kun på tegnebrædtet i 1980, så der var kælet for Phonoindgangen, hvor der var både MM og MC. Det hele rundet af med indikatorer for niveauet for wattforbrug.

Mål: hxbxd: 7x43,5x30

Standen er rigtig pæn

1600,-

BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI

Månedsmagasinet " High Fidelity " testede SU-V7 i det første nummer i 1982  og konkluderede at det var en forstærker baseret på de nyeste japanske forstærkerprincipper med glimrende måleresultater til følge. Det resulterede i en lyd der ville tiltale mange lyttere, især til rytmisk musik, hvor såvel forstærkerens som dens generelle transientgengivelse af mange ville blive opfattet som et plus og give fuld valuta for pengene. Pæne ord og det kan jeg da helt tilslutte mig og så kan jeg jo sige pæn og velholdt, meget meget tung og udstyret med alt hvad de fleste kan finde på at fordre som low Filter, MM /MC RIAA og mulighed for Direct Coupled, hvis nogen interesserer sig for sådan noget i dag.

Ganske kraftig med opgivne 2x80 watt og typisk 80èr design.

Elektronisk brugsvejledning på engelsk

2400,-

BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI

Rigtig meget gik op i en højere enhed da Rega omkring 1990 sendte først Elicit, så Elex og senere Mira på markedet og viste at de på ingen måde blot var en ypperlig producent af no nonsense pladespillere. De tre modeller bliver her taget under et, for de deler rigtig mange ting såsom udseende, print og lyd. Elicit en hel del kraftigere end Elexèn med sine to store trafoer og har mulighed for at skifte mellem MM og MC. Mira er den sjældne Luna blot med muligheden for fjernbetjening, adskillelse af pre/effekt og 2x60 watt. 

Har man fået briternes opfattelse af rigtig og god lyd ind under huden ( Quad, Naim, B&W, Mission, Linn o.s.v. ) er man ved et køb af en af disse tre sikker på at få sig en tro følgesvend, der vil fylde ens liv med vellyd. Køber man så også en Rega CD PLanet Mk.I , en Rega Planar 3 med en Elys Pick-up og et sæt B&W CDM1se, så  vil afspilningen af Jennifer Warnes: The Hunter, som her hos mig en tidlig fredag morgen i November, bringe mindelser om sidste sommer uden Corona.

Hvordan beskriver man så lyden fra disse perler, som det er yderst svært ikke at holde rigtig meget af. Tjah! Let, rytmisk, dynamisk, detaljeret og vel bare grundlæggende så musikalsk at de syv slør bliver revet væk og man opfatter sig som til stede. De kan altså noget de englændere, når det kommer til at have ørerne og hænderne skruet rigtigt på og man skal ikke bede et computerprogram om at regne ud hvordan en forstærker skal lyde. Der skal lyttes og det er der blevet ovre hos Roy Gandy. 

Hvor er det velgørende at beskæftige sig med engelsk Hi-Fi hvor dyder som grundighed, faglig stolthed, mod på at gå en anden vej end masseproduktion og om 30 år vil britisk Hi-Fi være lige så påskønnet som det er i dag.

Rega Elex MK.I

2 x 35 watt

Serienr. 1890

Flot stand

MM

3000,-

Rega Elicit

 2 x70 watt

Serienummer 1571

MM/MC ( skiftet foregår ved flytning af tappe inde i forstærkeren og man behøver ikke at studere ved DTU for at udføre operationen )

Pæn stand 

4000,-

Rega Mira

2x60watt

Serialno. 026431

Original fjernbetjening

Hysterisk velholdt og gennemgået ved prof.

4000,-

BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI

Æstetik indenfor design af forstærkere op igennem 90èrne, var et skræmmende eksempel på at alle tænkte " Vi må gøre som de andre gør " og det resulterede i sorte, til nøds blanke  apparater og for de sortes vedkommende, kunne de færreste se hvilken producent og model, der var i spil, medmindre at man kom så tæt på, at det kunne læses. Kvaliteten indeni var der sjældent noget galt med, når det drejede sig om apparater i mellemklassen, som denne 85 watter fra japanske Yamaha, der jo altid har vidst, hvordan man skaber dejlige instrumenter og lydudstyr til at gengive lyden fra dem. Her er hvad der skal være, ( måske bortset fra et low filter ), lækker låge til dække af sjældent brugte funktioner og en behagelig og blød lyd med nok kræfter til det meste.

Alle funktioner kan betjenes på fronten, så den manglende fjernbetjening må man leve med.

Pæn stand med yderst få brugsspor   

1800,-

BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI