 |
 |
|
 |
 |
Tag med på et trip. Ikke til det mellemste østen, men til et besøg hos Roy Gandy i sydvestengland og hør ham fortælle om Regas filosofi. https://www.youtube.com/watch?v=eAM0itnCUac Giver det mod på mere, så køb bogen " a vibration
measuring machine " til en lille femhundred.
Rega Carbon
Alle mine pladespillere er gennemtestede og leveres med ny Audio Technica AT95E, hvis ikke andet er nævnt. Audio Technica AT95E er en klokkeklar
" value for money " pick-up, der af Mirre Stasilowicz ( indehaver af Veteran hi-fi i Stockholm og vel nok nordens førende ekspert ud i alt med pladespillere), er udnævnt til, trods prisen, at være
verdens bedste rock-pick-up. Ind imellem vil en pladespiller blive sat til salg med en anden eller måske en dyrere brugt pick-up. BRUGT MED GARANTI & OMBYTNINGSRET & RETURRET
Fuldautomatisk: Alle funtioner kan udføres på knapper på pladespilleren, så armen ikke berøres Halvautomatisk: Armen føres hen manuelt til pladen, og går på plads efter endt afspilning. Semiautomatisk:
Armen føres manuelt hen til pladen og løfter sig og bliver ved udløbsrillen Manuel: Armen føres manuelt hen til pladen og pick-uppen bliver i udløbsrillen og skal løftes manuelt på plads
Af skræk for at opleve en totalt smadret pladespiller efter ublid behandling i pakkedistributionen og med deraf følgende frustrationer ,har jeg besluttet ikke at sende de større pladespillere,
men en Denon DP-15 f eller tilsvarende har jeg ingen problemer med at sende. Derfor vil jeg selvfølgelig strække mig langt for at for at finde en løsning med evt. levering eller et møde på en parkeringsplads en regnfuld og
kold aften midtvejs. Lidt fantasi og velvilje kan som altid afstedkomme mirakler.
Ariston Q-deck
Ariston Q Deck ( semiautomatisk ) 1989
På pladespillerfronten har de britiske øer stolte traditioner, hvor navne som Linn, Rega, Systemdek og Ariston har formået at placere sig solidt i vinylfolkets bevidsthed. Denne skotske Q- Deck
fra slutfirserne blev overtaget af Audioscan, der satte prisen ned med 1/3 og solgte ganske mange af denne " value for money " entrymodel. Den befinder sig vel i samme leje som en Rega Planar 2, Thorens TD 280 o. lign., altså solide vellydende arbejdsheste,
der er nemme at have med at gøre. Hastighedsskift foregår ved at trykke på en knap, og armen går op, men ikke på plads efter endt afspilning. Armen er
vist nok en japansk Jelco og " det er ikke så ringe endda ", men rigtig godt og monteret med en Ortofon OM10, er der fin fin lyd, uanset om der spilles Stan Getz Quartet eller Led Zeppelin. Separat strømforsyning Pæn stand, dog er låget med de sædvanlige ridser og småmærker 2000,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Denon DP-15f
Denon DP15f Fuldautomatisk
Der er rigtig meget godt at sige om denne, i ydre mål, lille fuldautomatiske spillemaskine, der er " Made in Japan " og er solgt i Hi-Fi Klubben i en længere årrække. Jeg
har haft temmelig nogen stykker mellem hænderne og har brugt dem til mine unger, i sommerhus, som Beatlessingleafspiller og monteret med en Ortofon OM pick-up er det bare en fornøjelse at have med dette uhyre velfungerende stykke teknik
at gøre. Som alle Denons pladespillere med den elektronisk styrede arm, virker det hele bare år ud og år ind og man kan se i Den Blå Avis at der som oftest er en 3-4 stykker til salg, hvilket jo indikerer, at forholdet mellem pris
og ydelse sad lige i skabet. Leveres med Audio Technica AT95E Små brugsspor med et låg der
ikke er bedre end de plejer at være. 1400,- BRUGT
KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Lenco L3802
LENCO L3802 ( manuel )
Selv i 2018 er der en stor og trofast tilhængerskare, der elsker deres gamle Lenco L75 og det fortæller, om ikke andet om Schweiziske Lenco, at indtil 1997 var firmaet en særdeles pålidelig
konstruktør af pladespillere med L75 som det altoverskyggende ikon. Denne direkte drevne L3802 er en DJ-maskine, der ligger i gabet mellem semiprofessionel og rigtig prof med de kendetegn et sådant arbejdsredskab skal have. Den skal
være tung min.10-11 kg , have variabel hastighed (+/- 8%), have lys, der gør at man kan se hvor nålen sættes ned, ha`en solid arm der kan tåle at man tager ved, lynhurtig start/stop, mulighed for fjernbetjent start/stop o.s.v.
Alt dette, har denne bundsolide maskine der måske/ måske ikke har arbejdet for en DJ. Det kunne godt se ud til det, for den er sort som natten og skrammet som katten. Låget ligner, jeg ved ikke hvad, med stor flænge og masser af ridser.
Plinten er der brugsspor på, selvom det ikke er så galt. Er man træt af det opskruede prisniveau på Technics 1200/1210, er det her måske en mulighed for at ha`noget bundsolidt DJ-grej stående på hylden, for med en
fornuftig pick-up ( eks. Ortofon OM 10-20-30 ) er der rigtig fin lyd for en fornuftig pris ( i 1990 kostede L3802 60% af prisen på en Technics SL-1210 Mk.II ). Bare lige for en ordens skyld! Original alu-adaptor stik til teleskoplampe på oversiden Bliver leveret med Stanton 681eee pick-up
2200,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Luxman PD-272 (manuel) 1980-82
Luxman PD-272 1980-82
Tre ting springer i øjnene, når man betragter denne Luxman PD-272 entry model fra startfirserne. Det
er indiskutabelt at designet signalerer Luxman. Elegance, er det tillægsord der popper op hos mig og sat sammen med noget andet Luxman fra 80èrne, oser det langt væk af god stil. Den fine Micro-Seiki TA-1 tonearm der separat bliver solgt for pæne summer ude i verden. Både æstetisk og ikke mindst lydmæssigt passer Ortofons OM-serie som hånd i handske til armen og med OM10 som denne
bliver leveret med, er det altså en rigtig fin kombination med masser af dynamik og kontrol. Det tredie blikfang er ruskind på toppen U-ha! Det er cool! Ikke mere at
sige om det. Nåh ja! Det var så lige 4 ting der falder i øjnene. Kendere af PD-272 vil sige Hov-hov Jørn Larsen! Hvad er det for
en klat elefantsnot der er sat på antiskatingsmekanismen. Nogle mener at jeg er fingerfærdig, hvilket jeg mener er stærkt overdrevet, men her kommer jeg til kort. Antiskatingpinden er knækket helt nede hvor den sad fast og det vil ende
i skrig og skrål, hvis jeg tror at jeg kan fixe det. Men jeg mener jo at det er synd at så fin en pladespiller skal stå og vente på at jeg finder en reservedel, så nu bliver den sendt ud i verden uden at være 100% i orden.
Antiskatingsværdien er OK ved hjælp af elefantsnottet, så lydmæssigt er det som det skal være. Pladespilleren er rigtig pæn, dog har låget de sædvanlige
spor efter næsten 40 års brug 2800,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Pro-Ject 6.1
PRO-JECT 6.1 ( manuel )
Designet i England/Østrig og produceret på en tjekkisk tidligere våbenfabrik, hvilket har skabt Pro-ject`s kolossale succes hos det samme segment, der har Regas pladespillere stående og
det er jo rigtig rigtig mange. Low-budget siger englænderne, når prisen er lav og kvaliteten er høj, og denne manuelle entusiastpladespiller har alt det, som man normalt skal op i en noget anden priskategori for at finde:
Siliconedæmpet flydende ophæng ( originalt nyt kar) Sandwich-tallerken Gyroophængt tonearm Justerbare spikes Aftageligt
kabel Pladestrammer Indbygget libelle Hvis
man ikke er indstillet på at have den stående på en hylde opsat på væggen, skal man nok ikke anskaffe sig denne juvel, der spiller kontrolleret, roligt, dynamisk og meget meget musikalsk. I meget flot stand, med små spor efter lidt klister på armen efter forsøg med resonansdæmpning. Uden låg Leveres med ny AudioTechnica AT95E, men kan bære endog rigtig fine pick-upèr 4000,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Rega Planar 2
Rega Planar 2 1998 ( Manuel )
Når en detaljenørd som Roy Gandy fra engelske Rega ikke har ændret på en konstrution gennem ca. 30 år, så er det jo, fordi alt er gået op i en højere enhed og passer
sammen, både teknisk og æstetisk. Planar 2 & 3 med den geniale arm RB 250/300 og enkle konstruktion, med stort set kun plint , pladetallerken, motor og leje virker bare år ud og år ind. Stik den en ny rem en gang imellem og der
er dømt daglig nydelse af musikken og en anerkendende nik til spillen, når man går forbi den på Montanareolen. Det er jo i virkeligheden få ting der adskiller Planar
2 & 3. En arm hvor tolerancerne er knap så fine som på RB300, pladetallerken i metal, i stedet for glas, et andet lod på armen og lidt andre småting. Det er et følsomt emne at komme ind på, om man kan høre forskel
på de to modeller fra Rega og uden at starte en krig, så er det mit indtryk at det er yderst lidt, der skiller de to modeller, hvis der bliver spillet Stones, Johnny Cash eller Trine Dyrholms 2. Lp. Rigtig flot stand med et rigtig pænt låg Grøn Rega Bias pick-up 2500,-
BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Rega Planar 3 Purple
Rega Planar 3 Purple (manuel )
Få produkter i Hi-Fiverdenen er ubrydeligt knyttet til èt firma og har defineret firmaets ry som indbegrebet af produktets kvaliteter. Rega Planar 3 er sådan et produkt. Et ikon indenfor
teknik, design og produktionsfilosofi. Listen over superlativer er lang og efter Regas egen RB300 arms fremkomst fremstod modellen uændret i 20-25 år. Det fortæller at Roy Gandy, der ellers både er detaljenørd, særdeles
grundig og vedholdende, ikke kunne finde punkter der kunne forbedre denne særdeles gennemtænkte konstruktion. Ikon betyder på græsk " billede " og Planar
3 er billedet på at " Less is more ", og Rega Planar 3 var ved sin fremkomst et symbol på eller rettere indbegrebet af den tendens i tiden at enkelhed var værd at stræbe efter.
Denne temmelig sjældne lilla udgave var en del af en serie, hvor farverne skulle peppe et lidt støvet image op. Tiden har vist, at man med en Rega Planar 3 er rigtig rigtig godt kørende og mange
mener, deriblandt mig, at de" nye " Rega pladespillere, ikke er bedre end Planar 3, men det kan man jo selv prøve af. På trods af at den har fået
en hel del skrammer på sin vej igennem livet og fremstår med afskalninger, så er denne lilla skønhed selvfølgelig helt iorden mekanisk. Armen er som den skal være, låget er rimeligt, motoren er fastgjort med gummibøs
( hænger ikke i gummibånd ) og sidst men ikke mindst er ( deep Purple ) monteret med den allerførste udgave af Rega Elys. Er denne lilla maskine sjælden, er den grå Elys endnu sværere at finde i dag. Elys er kommet i flere
farver/udgaver senere, men den " gamle " spiller så friskt som den skal. 2500,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Pro-Ject 1
Pro-Ject 1 ( Manuel )
Få pladespillere er blevet deciderede klassikere og endnu færre blevet ikoner og har inspireret andre producenter til at skabe varianter over en bestemt konstruktionsmetode. Regas Planar 2 og
3 er ihvertfald en af disse og da Heinz Lichtenegger i 1990 i Østrig ønskede at starte en produktion af vellydende, enkle pladespillere der var til at betale, skelede han helt sikkert til Rega Planar. Hans Pro-Ject 1, der blev sendt på
markedet i 1991 og idag findes i Mk. VI udgave, drejer dette opslag sig om. Efter murens fald stod en tidligere pladespillerfabrik i Tjekkiet tom. Lichtenegger flyttede ind og
sammenholdt med de lave produktionsomkostninger i Tjekkiet gør det stadig at Pro-Ject Audio er en af de væsentligste spillere på et marked, der heldigvis har gjort det attraktivt at producere pladespillere igen. Med garanti en kommende klassiker fra en af de store i branchen og der er ingen tvivl om at Lichtenegger gjorde sig voldsomt umage med sin førstefødte, der spiller mindst lige så godt som
en planar 3. Undskyld! Roy. Teknisk er det meste vel som rega Planar 2 med stiv halvtung plint, fin arm støbt i et stykke, manuel, bæltedrevet med samme type motor
og ophæng og ikke en glastallerken, men en rigtig tung en af metal. Jeg hører nu i min chokoladehørebolle at Pro-Ject 1 er en Tjekkisk Tesla NC500, der blev produceret
på ovennævnte fabrik og var jo så ikke Lichteneggers opfindelse. Tjah! Der kan man bare se! Velspillende og monteret med ny Audio Technica AT95E. Brugsspor, med et ikke særligt pænt låg. Jeg har, for god ordens skyld, fastgjort motorophænget og tjekket med stetoskop, at vibrationer ikke er øget. Måske kunne det være cool at eje modellen der satte det hele igang for østrigeren. 2200,-
BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Rega Planar 3
Rega Planar 3
Tidlig morgen med Fabulous Thunderbirds første LP på spillen og " a damn good cup of coffee " foran sig, må det være på sin plads at reflektere lidt over hvorfor
Rega Planar 3 har formået at placere sig som en grundpille i pladespillernes brogede landskab. " Simply is best " må Roy Gandy have tænkt, da han begyndte at
pusle med Rega Planet der både havde en fjollet pladetallerken og en ikke specielt god arm, men tanken om få enkeltdele som motor, pladetallerken, plint, arm og nul automatik blev det der definerede Planar 3. Da det lykkedes Rega at få
støbt armen RB300 i et stykke var pakken komplet og modellen forblev uændret i 30 år. Sådan noget kan jeg jo godt li`og Heinz Lichtenegger nede i Østrig må have tænkt det samme da han starter en produktion af pladespillere
op i en gammel fabrik i Tjekkiet. " Einfachheit ist am besten " tænkte Lichtenegger også da han givetvis skelede til Planar 3`s position og kreerede sin føstefødte " Debut I " . Plint, motor, tung pladetallerken,nul automatik og en
god arm. Mere er ikke nødvendigt og så skal det selvfølgelig lyde godt. En succès var født og Pro-Ject er en af de store spillere på det rekonstruerede pladespillermarked. At Rega i dag har sendt et hav af modeller med måske dybest set minimale forskelle på markedet, rokker ikke ved min opfattelse af, at Planar 3 inden for en behersket
prisramme, er noget af det mest ukomplicerede og lydmæssigt tilfredstillende, man kan arbejde med. Rega Planar 3 skal have en af Regas
egne pick-upper Rigtig fin stand med pænt låg Monteret med grå Rega Elys (der ikke ses så tit mere ) Ny rem 3500,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Technics SL-DD33 (fuldautomatisk)
Technics SL-QD33 (fuldautomatisk )
Technics SL-DD33 & SL-QD33
Har man brug for en solid arbejdshest der bare virkeer fint dag ud og dag ind, så var det måske en god idè at kigge efter den " lille " Denon DP-15f eller en af de to ovennævnte Technics. Alle 3 er fuldautomatiske, har direkte
drev og er tunge nok til at være seriøse aftastere. Technics er med fatningen T4P der gør det yderst let at skifte pick-up. Det skal blot være samme system (T4P ). Nåletryk og antiskating er fastindstillet til 1.25g for alle
pick-upper i systemet. Vil man have en ny på kan jeg anbefale enten Audio Technica AT85E eller Ortofon OMP10, så er man fint kørende
|
|
 |
|
|
|