 |
 |
|
 |
 |
Efterhånden vil LP-formatets genfødsel vel finde sit naturlige leje og ophøre med at være eksotisk og blot være et middel til at nå målet. Nemlig: At høre musik
. Så man kan måske håbe og jeg er ihverfald temmelig sikker, at genfødslen af CDèrne er lige om hjørnet. Kassetterne er og vil blive en nichepræget interesse. Det vil blive rigtigt cool at eje en CD-afspiller fra
starten af firserne, en rigtig fed topmodel eller måske en high-end maskine.Skulle nogen være i tvivl om rigtigheden af min betragtning, kan man jo tjekke prisniveauet på brugte CDèr. Det går kun en èn vej, og det
er op.
Revox B225 CD-Afspiller
Revox B225 1985
Philips CD100 var den første CD-afspiller fra et af systemets fædre og den sælges stadig til rigtig pæne priser. Efterfølgeren CD104 var kompakt, uhyre velspillende
og frem for alt fantastisk solidt bygget. Ingen steder ( og jeg mener INGEN ) blev der brugt plastic, hvis det var muligt at bruge metal. Selv slæden er 100% metal! Jeg har overgivet mig og det er bare min maskine fremover. Den er sej! Linsen er designet
af Rodenstock i Tyskland. Nu tænker du sikkert, Kære læser, at det rabler for Larsen. Der står Revox i overskriften og han babler bare løs om
en gammel Philips maskine fra CD-mediets barndom. Men stort set alt fra CD104 blev brugt i Revox B225, Mission DAD7000, Schneider CD1104, Marantz CD34 og et par stykker mere. Nu
nærmer vi os Revoxèn. Den er købt som en del af det set-up, en semi-professionel lokalradioentusiast, brugte for at lave optagelser med klassisk musik af høj høj kvalitet og har kun været i hans eje i alle årene
og er derfor meget velholdt og fra et ikke-ryger hjem. Revoxudgaven er jo i et langt større kabinet og er designet ( som Revox øvrige produkter ) og opbygget med mulighed for tilgængelighed af hensyn til reparation. Printkortene står
adskilt og vertikalt. Cool! Jeg har brugt Revoxèn selv i et års tid og nu hvor jeg har ladet den afløse af Philipsen, vil jeg mene at der ikke er lydmæssig forskel. Lyden er letflydende, klar, dynamisk http://www.thevintageknob.org/philips-CD104.html http://www.thevintageknob.org/revox-B225.html
Fjernbetjeningen B201, , der ikke medfølger er/var en systemfjernbetjening, der kontrollerede de øvrige Revoxprodukter fra samme periode og kan erhverves på Ebay til lidt
pebrede priser, men er dog til at betale. Maskinen fremstår,udenpå og indeni i meget meget flot stand. Made in West-Germany 6000,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
CAMBRIDGE CD6
Cambridge CD6
Lader man sig ikke skræmme af de nyreligøse vinylelskeres snak om enhver pladespillers fortrin frem for en hvilken som helst CD-afspiller ( uanset pris ), så er her muligheden for at erhverve
sig èn af de allermest roste engelske afspillere. Trods en nypris på ca. 4000,- var udfaldet af flere tests at den snildt spillede lige op med maskiner til 12-14000. Der
er en detaljerigdom, flot kontrol med bassen og en sprødhed i klangen, der om ikke andet falder i min smag. Mekanisk overdimensioneret, balancerede udgange og et flot professionelt udført
hvidt pulverlakeret dæksel ( ikke original farve ). Fjernbetjening Maskinen er renset og slæden er smurt
Flot stand Og selvfølgelig dør CDèn ikke! 2000,-
BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Mission PCM 7000
Mission PCM 7000 1987
Fin gammel dame fra CD-mediets barndom. Den er ikke bygger så solidt som forgængeren DAD 7000, men er en kvalitetsmaskine, der kostede en bondegård i 1987, lyder rigtig godt og oven i købet
har original fjernbetjening. Så har man en gammel Mission Cyrus One, er denne den perfekte makker. Omtalte forgænger ( mission DAD 7000, Philips CD104, Revox B226 og Marantz CD 34 ) er alle samme philips CD 104 og en ef de få ting der
vil blive tilbage efter en altødelæggende atomkrig sammen med Cher! Køb! hvis I kommer i nærheden af en af de 4 tankvogne. PCM 7000 kostede omregnet ifølge danmarks statistik ca. 20000 i 2015 kroner. Jo! Tiltroen til
det nye medie var stor og skam få den der ikke synes at denne fine Mission maskine spiller totalt olympisk. 2500,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
NAD C542
NAD C542 2003-07
NAD har ikke kun tradition for at skabe små slagkraftige forstærkere, men har også altid været i stand til at at have prisgunstige og uhyre velspillende CD-afspillere på hylderne i
Hi-fi klubben. Denne yderst velholdte maskine kvitterer med et meget behageligt, detaljeret og musikalsk lydbillede og ovenikøbet med indbygget decoder til HDCD ( Knopfler, O`connor o. lign. ) Original fjernbetjening Sæt den sammen med eks. NAD C320! Jøsses! for en slagkraftig duo. 1800,-
BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
NAD C542
NAD C542 2003-07
NAD har ikke kun tradition for at skabe små slagkraftige forstærkere, men har også altid været i istand til at at have prisgunstige og uhyre velspillende CD-afspillere på hylderne
i Hi-fi klubben. Denne maskine kvitterer med et meget behageligt, detaljeret og musikalsk lydbillede og ovenikøbet med indbygget decoder til HDCD ( Knopfler, O`connor o. lign. ) Uden fjernbetjening En smule brugsspor Sæt den sammen med eks. NAD C320! Jøsses!
for en slagkraftig duo. 1600,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Philips CD360
Jeg skal skåne jer, kære lyttere, for tekniske forklaringer og beskrivelser af CD-afspillernes opbygning med ord som DAC, bits sampling og så videre. Det der betyder noget for mig er glæden
ved at eje et produkt der forener æstetik og musikalitet. Jeg synger ikke med i koret af nypuritanere, der mener, at enhver pladespiller, uanset pris, kan udkonkurrere CD-afspillerne. Tag nu denne kompakte Philips CD360 fra 1986-87 med et hav af programmeringsmuligheder
som permanent programmering af op til 224 numre fra forskellige cdèr, music scan , hvor der spilles 10 sek. af hvert nummer og en elegant fjernbetjening. Børnesygdommene, hvis der havde været nogen, var væk der i slutfirserne, hvor
entusiasmen og troen på CD-mediets overlegenhed var drivkraften i forsøge på at forfine lyden. Nå! " Det lakker mod enden, som manden sagde, da han hældte fernis ned af ryggen ". Det er en rigtig dejlig afspiller, der er lige så flot som ny. 1400,- BRUGT
KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Pioneer PD-S901
Asger Jorns kunsthandler Børge Birch, sagde om erhvervelsen af kunst " Har du ikke pengene, så lån dem, kan du ikke det , så stjæl dem ". Lignende kunne måske komme på
tale, når det drejer sig om denne i Europa yderst sjældne Pioneer perle. Glem alt om at CD-mediet ikke levner musikken retfærdighed og nyd musikken fra en yderst velbygget, tung, gennemtænkt, uhyre musikalsk og kompromisløs konstruktion
der oven i købet vender CDèn på hovedet, så den bliver understøttet og vibrationsdæmpet som en LP med pladestrammer. Det er med CD-afspillere som med Cassettebåndoptagere at bevæger man sig op i prisleje,
så er lydkvaliteten markant for opadgående. Dette er en meget, meget dejlig afspiller og Rega Apollo og Sony ES maskinerne kan bare komme an.
Solgt i USA som Pioneer PD-65 med træsider Made in Japan Pioneer
Fjernbetjening ( næppe den oprindelige ), men den kan hvad den skal. HxBxD: 13x42x33 & 8 kg yderst
velholdt 3500,- BRUGT MED GARANTI & OMBYTNINGSRET & RETURRET
Rega Planet
Rega Planet
Der gik rigtig lang tid, inden engelske REGA sendte en CD-afspiller på markedet,og når man lytter til denne mærkeligt udseende englænder, forstår man intentionerne i CDèn. Ud
flyder en lyd, der må kaldes analog. Den spiller som en pladespiller med en varm, detaljeret og nærværende lyd. Jeg kan lige så godt indrømme at jeg er forelsket i Regas grundindstilling til skabelsen af lydprodukter. Der skal
kun være det der har betydning for lyden og ingen overflødige gimmicks. Denne maskine er en født klassiker og her kan man sikre sig et stykke HI-FI historie, ved at investere
i det apparat, der i produktionsfasen nok er lyttet mest på og kælet for. Og selvfølgelig dør CDèn ikke!!!! 2500,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL OG GARANTI
Yamaha CDX-1060
Yamaha CDX-1060 1995
I en tid hvor det er ved at gå op for folk, at CD-mediet er på hastig fremmarch og priserne på specielle titler er ved at nærme sig LPèrnes, er det nok værd at tjekke ud,
hvor fin lyd man kan få ud af en god CD-afspiller. De japanske producenters topmodeller kan sagtens måle sig med britiske entusiastmærker som Rega, Mission o. lign. og denne meget velholdte Yamaha CDX-1060 er absolut i samme klasse som Sony`s
bedste ES-modeller. Den er bygget som en kampvogn ( 10 kg! ), spiller med autoritet og er anmeldernes favorit. Fjernbetjening
Yderst velholdt 4000,- BRUGT KVALITETS HI-FI MED SJÆL
OG GARANTI
|
|
 |
|
|
|